Er du hjælper: Login i venstre side på pilen
Er du ny: Opret dig på person ikon i venstre side
- Hvis du er under 16 år, skal du have en voksen-hjælper relation for at kunne blive frivillig på Vig festival. Det er den gruppe hjælpere vi kalder lærlinge. Der er begrænset antal pladser på hvert team.
- Hvis du er over 16 år og under 18 år, har du måske mulighed for at blive ungehjælper. Der er begrænset antal pladser på hvert team.
- Du skal være medlem af foreningen Vig Festival. Kontingent er 100 kr. pr. år. Du behøver ikke at betale før du er sikker på at være på et team.
- Som ungehjælper og voksenhjælper skal du arbejde min. 18 timer når dine vagter ligger i perioden under festivalen. Hvis du arbejder før og efter festivalen, skal du arbejde flere timer.
- Du får som min. 5 måltider mad + morgenmad når du er frivillig. Jo flere timer du arbejder, jo flere måltider får du.
- Du kan bo på Hjælpercamp som hedder Camp Barcelona. Din teamchef ved hvordan du reserverer plads. Det er kun hjælpere der har adgang på Camp Barcelona.
- Du har mulighed for gratis parkeringsplads, der hvor gæsterne også har parkering.
- Du får 1 hjælper t-shirt. På de fleste teams skal du bære den når du har vagt.
- Du skal møde til tiden, husk der er en kollega der skal afløses. Har du afhentet dit armbånd, men udebliver fra vagt uden gyldig grund, får du tilsendt en faktura på det beløb som en partout-billet koster.
- Du må ikke drikke alkohol når du er på vagt ligesom du ikke må møde op til en vagt og være beruset. Når din vagt slutter, og du har taget hjælpertrøjen af, - så kan du feste.
- Brug, besiddelse og salg af euforiserende stoffer er ulovligt, medfører klip af armbånd og dermed muligheden for at være hjælper.
- Der er flere oplysninger i hjælperhåndbogen, som det forventes at du læser og sætter dig ind i. (findes som link på hjemmesiden under hjælpere)
- Du kan have dine egne børn under 13 år med på festival, vær opmærksom på at det er ikke alle steder hvor børn kan/må opholde sig. Børn over 13 år skal købe billet, eller måske være ”lærling” eller ”ungehjælper” – spørg din teamchef om hvordan reglerne er på jeres team. De skal oprettes i hjertebanken under ”Min familie”
- Vig Festival forventer: At du er loyal overfor din teamchef og dit team. At du har meldt dig som hjælper, fordi du sammen med dit team vil være med til at give vores gæster en fantastisk oplevelse – igen. Læs også Frivillig politik i hjælperhåndbogen.
- Hvert år holder vi en hjælperfest – du og dit team skal selvfølgelig med
Håber du får en fantastisk oplevelse som frivillig hjælper på Vig Festival